Blonde (2022)

En fiktional kronik om Marilyn Monroes indre liv.

 

Tema: Aktuelt Streaming
Genre: Biography, Drama, Romance
Årstal: 2022
Instruktør: Andrew Dominik
   
Gennemsnitlig Vurdering: 2.00

Lars

*/+++

Det største problem med Blonde er at hovedkarakteren (og ja, det må ses som en karakter, da det er en fiktiv historie om Marilyn Monroe) under hele filmen er uvillig til at tage valg eller handling om sit liv. Hun eksisterer igennem hele filmen uden at tage ansvar for noget, og selvom det også er klart hun bliver udsat for et forfærdeligt misbrug, bliver hun kun vist som et offer, der ingen intentioner har om at ændre sin skæbne. Hun efterlader alle beslutninger til hendes skiftene “Daddys”, som igen og igen skuffer hende. 


Derudover formår filmen også at udnytte Marilyn Monroes skønhed endnu engang, ved konstant at vise hende topløs, ofte mens hun bliver misbrugt. Og så smider den også lige et anti-abort budskab ind… Det eneste positive der kan siges om filmen er, at den er helt utrolig flot filmet, men det er så også det. Blonde er et totalt mislykket forsøg på at give et indblik i Marilyn Monroes indre liv, og viser hende som et livslangt offer, uden nogen handlekraft.

Rasmus

+++++

Sigurd

**/++

Jeg ved ikke meget om Marilyn Monroe, måske burde jeg have vidst mere om hende inden jeg så filmen, det ved jeg ikke.

Jeg synes den var lidt underligt lavet, forstået på den måde at den viser udklip af hendes liv, fra hendes perspektiv. Den gjorde dette her godt, og alle skuespilpræstationervar gode, men jeg havde svært ved at føle at Marylin Monroe var helten, eller at jeg virkelig skulle heppe på hende. For det var ligesom at hun ikke selv heppede på hende selv.

For min skyld kunne filmen godt have været kortere og måske have givet Marilyn Monroe lidt mere karakter ved at få hende til at sige fra og gøre noget for sig selv. Der var et glimt af en stærk karakter da hun i starten af filmen afviste en film grundet en uretfærdig løn. Det var det eneste og vi fandt aldrig ud af om det lykkedes hende at forhandle det bedre, eller hvad der skete.

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x