12 Angry Men (1957)

Juryen i en mordsag i New York City er frustreret over et enkelt medlem, hvis skeptiske forsigtighed tvinger dem til mere omhyggeligt at overveje beviserne, før de springer til en forhastet dom.

Lars

*****

Utroligt hvor underholdende en film om 12 mænd i et lille lokale kan være. Ved fantastisk brug af kameraet formår Sidney Lumet at spille på alle ens følelser og især retfærdighedsfølelsen bliver ramt. Samtalerne er skudt som en aktion film og man kan ikke andet end at elske det når juror efter juror må æde deres ord og indse at sagen er dybere end som så. Det er en “feel good” film på den bedste måde, og historien er en lærestreg i antagelser og fordomme. 

Rasmus

*****

Et indrivende drama der skaber en fantastisk historie omkring et simpelt koncept. 12 mænd i et rum der snakker, lyder som en kedelig film, men fortællingen om tvivl og racisme er skarpt skrevet og man sidder fastlåst til skærmen for at se hvordan det udvikler sig. Selve filmens slutning er ikke det vigtige da jeg ikke var i tvivl om hvad der vil ske, men det er hvordan man kommer derhen der driver denne film. Fantastisk pacing, skuespil og manuskript

Sigurd

*****

En klassiker jeg altid vil anbefale at se, hvis du ikke allerede har set den. En af de sjældne film hvor den sælges ved at man skal høre på 12 mænd der sidder alene i et værelse og snakker med hinanden (til tider højlydt) og intet andet sket. På overfladen bør det være en kedelig film, i virkeligheden er den spændene hele vejen igennem, alle 12 skuespillere giver præstationer der sælger virkeligheden og alvoren af situationen. Filmen er værd at se mere end en gang, det er ikke alle sort/hvid film fra 50’erne der er det.